Som tidligere
nævnt er det med at bage bagværk ikke lige min store force – faktisk har jeg
altid været elendig til det! Kager, is og den slags søde sager – ikke de store
problemer, men boller, brød og alt der har med gærdej at gøre… Men nu har jeg –
efter at have lavet flere vellykkede sodabrød (ja, faktisk er det slet ikke
mislykket endnu!) – at nu skal jeg prøve med en ny opskrift med boller! Boller,
som rent faktisk har bollestørrelse! Den opskrift jeg normalt laver
chokoladeboller med (som er det eneste jeg kan lave af gode boller) giver meget
små boller – og ja, de fungerer nærmest som snackboller i stedet (vi snakker
lidt over golfbold-størrelse!)… Det er der selvfølgelig ikke noget galt med og
de smager rigtig godt, men nu har jeg bestemt mig for at prøve normaltstørrelses chokoladeboller!
Derfor søgte jeg rundt på forskellige blogs, og
fandt en opskrift hos Mad med hjertet, som jeg bare blev nødt til at prøve! For
en gangs skyld har jeg fulgt opskriften det meste af tiden med kun meget få
ændringer!
Opskriften til 16 boller
(ellers bliver
de for store til os, og det er bare lettere at dele noget i 16 stykker end i 14
stykker – I ved: 2, 2 (4), 2 (8) og til sidst 2 (som jo giver 16))
Ingredienser:
·
1
pose tørgær (11 gram svarende til 50 gram frisk gær – men da jeg ikke bager
gærdej så ofte er det bare lettest, når man lige pludselig får lyst til at bage
gærdej –for så har man det altid og det bliver ikke for gammelt!)
·
100
g smør
·
400
ml kærnemælk
·
1
tsk. groft salt
·
2
spsk. sukker
·
2
æg (økologisk, da min normale ”æggeleveringsmand” har slagtet deres høns og der
derfor går længe før de kan levere nye æg… og jeg bryder mig bare ikke om de
der nærmest hvide æggeblommer, som de andre typer æg har… - virker så
unaturligt, især når man er vant til rigtig mørkegule æggeblommer – dog skal
det siges, at de økologiske æg også blegner i forhold til dem jeg normalt
bruger)
·
775-800
g mel
·
100
g mørk chokolade i grove stykker
Vejledning:
1. Smelt smørret og tilsæt kærnemælken i
gryden med det smeltede smør og rør godt sammen.
2. Rør sukker, salt og æg i gryden og rør
godt sammen.
3. Hæld væskeblanding ned i Kenwood-skålen
(eller i en anden maskinens skål eller bare i en skål, hvis man ikke har en
køkkenmaskine eller ønsker at lave det helt selv!)
4. Bland 400 gram mel med gæret (pisk evt.
hurtigt med et piskeris, så der ikke er klumper!)
5. Ælt melblandingen i væskeblandingen så
det bliver en tyk grød.
6. Hæld chokoladen i skålen og ælt den godt
i! Hæld derefter lidt efter let resten af melet i dejen indtil dejen virker
mættet – altså kun er let klisteret, men ser rigtig lækker ud!
7. Ælt derefter dejen godt. (jeg bruger de
ælte-øvelser, som jeg brugte i brød-indlægget) Jeg vælger her at ælte den
resten af tiden i hænderne på bordet, så jeg har en bedre føling med det. Her
tilsætter jeg lidt mere mel, så jeg til sidst er sikker på at den hverken har
for meget eller for lidt. Til sidst former jeg den til en blod bold med samling
i bunden.
8. Dejen bliver sat 1 time til hævning i en
tildækket skål, som forinden fik strøget lidt mel rundt, så dejen ikke klistre!
9. Dejen deles i 16 stykker – igen meget
lettere, da det jo bare er at dele hver stykke dej, indtil man i alt står med
16 dele.
10. Bollerne bliver formet meget forsigtigt,
så luften ikke slås ud af dejen!
11. Bollerne hæver i 30 minutter på
bagepladen og samtidig tændes ovnen på 200 grader.
12. Bollerne bages i ovnen i ca. 12 minutter
– indtil de lyder hule, når der bankes på bunden af dem!
De smager super
godt, og indtil videre er vi rigtig godt tilfredse herhjemme – selvom vi
egentlig ikke er de store gærdejsspisere! Men sådan en lun en – det siger man
ikke lige nej til, dog tror jeg, at jeg næste gang vil finde en anden
chokolade, som ikke er nær så stærk som den jeg har brugt i dag – 72 % er nok
lige at overdrive ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar