søndag den 27. januar 2013

Gammeldaws pandekager med is

Hvis der er noget vi herhjemme elsker sådan en kold, våd og snefyldt januarssøndag, så er det PANDEKAGER! Skønt min knægt ikke er så gammel, så ved han præcist hvad pandekager er og han bliver så glad, når han efter en lur står op til dem! Det er GULD værd!
- og det er egentlig ikke fordi at det er sååå længe siden at han første gang smagte pandekager! Mor her har nemlig først lige fået købt en nye pandekagepande (den anden knækkede da han stadig var HELT spæd...) her for 14 dage siden (den bliver faktisk 14 dage gammel på tirsdag!)! Nogle vil nok mene, at det er ret så spild at have en pande dedikeret til pandekager... Men altså jeg har jo også en grillpande dedikeret til at lave godt kød uden alle mulige dikkedarer! - og resten (også kaldt to pander) er sauterpander - og dem kan jeg jo hellere ikke lave pandekager i! At jeg så lige har fundet ud af at jeg da bare virkelig har brug for en ny pande mere... Sådan en til alt det der ikke skal bruges til kød, pandekager og sautere... Nemlig så jeg også har en til at riste nødder på og krydderier! (det er det der med den der chai latte...)
Der findes mange opskrifter til pandekager - men grundelementerne er sådan ca. mel, mælk og æg... Så bliver det hellere ikke meget mere simpelt! Den jeg bruger tager udgangspunkt i en meget gammel opskrift! Nemlig fra dengang jeg havde hjemmekundskab i skolen! Jeg er helt vild med den, fordi den faktisk næsten ikke behøver fedtstof (skal prøve helt uden - men i dag fik den lige 2 gram smør, bare fordi det ligesom hører sig til inden den første dej kommer på panden!) og slet ingen sukker - medmindre man selvfølgelig hælder sukker mellem pandekagerne, så de ikke klistre (ja, det siger min mormor i alt fald at man skal, så de ikke gør - og mormor har altid ret ;))

Vi er 3 og får spist alle hver gang - men det er tilpas lidt så man også sagtens kan tage denne portion til dessert efter en god middag! (så hvis man er sulten vil jeg fordoble den ;))
Ingredienser
  • 2 dl mel
  • 4 dl minimælk
  • 2 large æg
  • 2 knivspids salt
  • 0,5 tsk kardemomme, stødt
  • 2-5 g smør, saltet

Tilbehør:
  • Herhjemme elsker vi at bruge hjemmelavet is til pandekagerne, men da vi (LÆS: manden) har bestemt at man ikke spiser is før til påske, så fik vi ikke hjemmelavet, men hjemmekøbt... (når nu det skulle være... men det er altså ikke helt det samme....) Vi fik nougatis og trefarvetis... Den sidste var både farmand og sputnikken ret glade for - mor er lidt mere til den anden!
  • Karamel- og chokoladesovs fra Odense Marcipan - den er suværen - selvfølgelig kan det laves selv, men den her er bare så super god og så er det jo nemt ;)

Vejledning:
  1. Rør mælk og mel sammen til en jævning (Kenwooden er fantastisk - men pas på det ikke bliver til skum!)
  2. Hæld æg, salt og kardemomme i en skål (jeg bruger min superseje vægtskål, som jo alligevel skal vaskes ;)) og rør rigtig godt.
  3. Hæld æggeblandingen i jævningen og rør godt!
  4. Smelt smøret på den pande der skal bruges og hæld smøret i dejen.
  5. Rør dejen godt
  6. Tag tilpas dej i pande og sørg for at fordel det godt (jeg bruger en kande... Det er enkelt, nemt og gør at resten kan ryddes op og vaskes af = overskueligt køkken!)
  7. Hold øje med pandekagen på panden og vend når den er klar.
  8. Tag pandekagen af og drys lidt sukker over



 BON APETIT!

Det færdige resultat:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...