tirsdag den 19. november 2013

En rigtig efterårs-agtig æblekage med marcipan, mandler og kanel (og et "Stop spild af mad"-projekt)

Noget af det mest lækre i verden er, når man pludselig får overskud til at kigge rundt i sit køkken og bage en kage med hvad man finder - mens ens mand laver elevplaner! Hr. X er IKKE til tærter (hvilket jeg er meget trist over...) så dette er under INGEN omstændigheder en tærte! Det er en kage, som muligvis MINDER om en tærte, men det er IKKE en tærte! Til gengæld blev den SUPER god! - og det er ikke sidste gang den skal laves!

- og jo... Det er skam en Stop spild af mad-opskrift! Æblerne skulle nemlig snart bruges og jeg havde noget fløde der skulle bruges (vi fik forresten flødeskum til af samme grund!)! Så det var endda med god samvittighed - okay, måske ikke lige i forhold til kalorierne.... Men godt var det!!

Ingredienser

Dej

  • 250 g hvedemel
  • ½ tsk. Salt
  • 100 g sukker
  • 1 æg
  • 4 spsk. fløde (man kan sikkert bruge mælk også, men jeg havde en lille rest fløde!)
  • 100 g smør

Fyld

  • 100 g mandler
  • 3 æbler
  • 2 spsk. sukker
  • 200 g. marcipan
  • 2-3 tsk. kanel

Topping 

  • 50 g smør
  • 3 spsk. sukker


Vejledning

  1. Bland mel, salt, sukker, æg, fløde og smør sammen til en ensartet blød dej.
  2. Stil den på køl i mindst 1 time
  3. Smør formen og før bunden med bagepapir
  4. Skær æblerne tyndt, hak mandlerne og skær marcipanen i tern.
  5. Rør alt fyldet godt sammen.
  6. Del dejen i to dele - 1/3 del til låget og 2/3 dele til bund og sider.
  7. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir (brug evt. mel eller sukker til at holde det løst)
  8. Læg det i formen og sørg for at der ikke er huller.
  9. Fordel fyldet i formen og læg låget på.
  10. Tryk dejlåget ned, så det omslutter og lukker kagen - er der luft kan det ødelægge toppen.
  11. Bland toppingen godt sammen (Jeg tænker at kanel og mandler sagtens kunne bruges her) og fordel det over toppen.
  12. Bag ved 175 grader i 40 minutter.

Det færdige resultat


Se, billederne er blevet lidt bedre! Jeg har nemlig erhvervet mig en af de der SMARTPHONES!
- men alligevel synes jeg ikke helt at billederne yderne den helt retfærdighed!
MEN! Hold fast en sprød, blød og lækker kage!
Selv efter et par dage var den bare overlækker!
Så står du lige og har lidt ekstra æbler, marcipan eller mandler...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...