onsdag den 11. september 2013

Tomatsuppe - en rigtig efterårssuppe

Efterår er og bliver sæson for suppe! Vi elsker suppe herhjemme og gerne forskellige slags! Jeg har tidligere haft Amerikansk suppe på bloggen - og den er vi nu altså super glad for - men hvis der er noget der minder mig om min barndom, så er det tomatsuppe!

Jeg har ændret lidt på min mors opskrift - mest fordi hun pludselig begyndte at lave den om i mine teenageår og siden kun kan huske at det var noget med "Hjemmelavet suppe (min mor laver den fra bunden), tomatpure og suppehorn"...

Ja... Det er ikke det store at gå ud fra... - og jeg laver endnu ikke suppe fra bunden! Så... Hvordan får man lige lavet en meget smagsfyldt suppe - ved brug af boullionterninger?? Jo, man sørger for en masse smagsgivere - og hvorfor så ikke lige tage hensyn til at det er efterår og sæson for sygdomme? Derfor har jeg i tidens løb leget med forskellige krydderier - og jeg kan vist roligt sige, at alt ikke passer lige godt! MEN! Jeg har dog fundet ud af, at kombinationen af paprika (fantastisk krydderi altså), karry (inspireret af den amerikanske suppe) og SPIDSKOMMEN (hvem havde lige troet det og ja... Det kom i en dag, hvor jeg ikke lige fik kigget på NAVNET - og så blev det en fast ingrediens i tomatsuppen - men ikke for meget ;)). Jeg har også prøvet med basilikum og oregano - men så dufter det lige lidt for meget af pizza! Løg og hvidløg skal der selvfølgelig også i - genialt mod sygdomme og en fantastisk smagsgiver! (og fyld!)
Udover tomatpureren (præcis som min mor - mærke  og det hele!) bruger jeg også 1 ds. hakkede tomater, fordi jeg gerne vil have rigtige tomater i min tomatsuppe og fordi jeg synes det giver et eller andet ekstra!

Hvorfor mælk? Jo... Den dag den første gang blev tilsat, havde jeg lige en sjat mælk der skulle bruges - og nu synes jeg ikke rigtig at suppen kan undvære det mere??

Ingredienser

  • 2-3 spsk. olie
  • 1-2 tsk. paprika
  • 1 tsk. karry
  • ½ tsk. spidskommen
  • 3 løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 ds. tomatpure
  • 1 ds. hakket tomat
  • 2 grøntsagsboullionterninger
  • 1 l. vand
  • 1 tsk. salt
  • 1 dl. mælk
  • 200 g. suppehorn
  • Salt og peber til at smage til med.

Dertil flutes!

Vejledning

  1. Hak løgene og hvidløgene i tern.
  2. Varm olien i gryden og hæld paprika, karry og spidskommen i.
  3. Rør godt rundt og når det er forholdsvist ensartet tilsættes løg og hvidløg.
  4. Tomatpureren tilsættes når løgene er lidt gennemsigtige - bløde - og "brændes" af
  5. Det hele røres godt sammen og de hakkede tomater tilsættes - rør godt sammen!
  6. Tilsæt vand og boullionterninger til gryden og lad det koge/simre godt sammen
  7. Tilsæt salt og mælk - lad det simre.
  8. 7 minutter før du serverer tilsætter du suppehorn og når de er spiseklar, kan du smage til og ellers serverer suppen!


Det færdige resultat


Den minder virkelig om min mors!
Jeg er vild med tomatsuppe og jeg er vild med den her!
- og så elsker jeg, at jeg selv har eksperimenteret mig frem til den!
- om Mr. X er mest vild med suppen eller at jeg er færdig med at eksperimentere
 i Tomatsuppe, det ved jeg helt ;)

2 kommentarer:

  1. Yumyumyum, jeg elsker at suppesæsonen er over os - jeg har inden for den sidste uge lavet alt-godt-fra-køleskabet-suppe og broccoli/citron/flødeost-suppe, så måske den klassiske med tomat skulle være næste bud? Det er hvertfald rigtig efterårsmad :D

    SvarSlet
  2. Jeg kan helt klart anbefale denne suppe! Den er sååå god! Her vi også helt vild med supper!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...