lørdag den 4. oktober 2014

Meget længe siden!

Det er godt nok ved at være længe siden sidst!

Jeg er i gang med at brygge på en anmeldelse - lige nu tester vi på livet løs og Sputnikken elsker det! Der kom nemlig før sommerferien noget ind af døren, som jeg glæder mig til at anmelde over for jer. Hvad det er, vil jeg ikke sige, andet end at det er noget brugbart, det er noget der gør madpakken lidt sjovere og så er det noget der går lige ind hos børn og barnlige sjæle! GLÆD JER!

Ellers går det egentlig meget godt... Vi har rigtig travlt - vi er jo et rigtigt lærerhjem, så hele vores liv blev vendt godt og grundigt rundt med den nye reform og de nye arbejdstidsregler. Samtidig har jeg endelig fået en fastansættelse. Det betyder at jeg hver uge bruger MANGE timer på at køre til og fra arbejde og jeg har en tilstedeværelses på 40 timer... Til gengæld elsker jeg mit nye arbejde og jeg kunne vist ikke have fundet meget bedre kollegaer, elever eller ledelse!

Den nye reform tager hårdt på kræfterne - ikke måden at undervise på... At være aktiv, legende og stadig meget struktureret med kasser og rammer... Tja, det er vist sådan jeg bare altid har gjort... Til gengæld er det rigtigt hårdt, at man er på i så mange timer uden pause... Nogle forstår det ikke - og måske det lyder underligt, men når man underviser bruger man sindsygt meget energi og det kræver altså noget, at nå rundt til alle 28 elever - at se, høre og lytte til hver enkelt - at se deres behov, hvor der er og hvordan de har det. Ja, det er det vi blandt andet bliver betalt for, men det kræver en god forberedelse at kunne gøre det - og det er der det giver problemer... For vi har ikke meget tid til forberedelse mere, hvilket ville være komisk, hvis det ikke var så tragisk - for den måde, som man gerne vil have vi skal undervise på, ja, den kræver altså ekstra forberedelse. Det tager tid at udvikle ideer, lave materialer osv... - og den tid har vi ikke særlig meget af... Det resulterer i at vi løber stærkt - rigtigt stærkt... En/to dage i ugen når jeg ikke at holde pause og om eftermiddagen løber jeg nærmest fra det ene lokale til det andet, fordi der reelt set ikke findes pauser mere... - og man vil jo gerne gøre sit bedste hver dag, for hver elev, i hvert fag... Altid... - og AVVVV så er det, at det begynder at være rigtig hårdt, og så er det maven begynder at gøre ondt... - og vupti: Jeps mavepiller for mavesår... Spørg lige hvor træls det er!

Jeg elsker mit arbejde og jeg elsker mit liv... Jeg elsker min Sputnik og jeg elsker min Hr. X - og jeg elsker det liv vi har skabt os. - og så er jeg taknemmelig for, at jeg har fundet en arbejdsplads, hvor man rent faktisk ønsker at personalet skal have mulighed for at skabe den bedst mulige undervisning og som har en forståelse for, at det gør man bedst med tillid og troskab - frem for pisk og håndjern.


- og jeg håber overskuddet snart er der til at blogge mere - elsker det jo, men vi skal lige have livet til at fungere... Når man først er hjemme 17-18 stykker... og vi helst spiser kl. 17:30... Ja, så skal der en del planlægning til... - og det har overskuddet ikke rigtigt været til... Men... Jeg håber snart at det kommer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...