torsdag den 7. november 2013

Det er RISENGRØD!!

Så er det blevet november - og i november starter Risengrødssæsonen herhjemme!

Jeg tror egentlig at enhver husmor laver sin helt egen risengrød. Jeg bruger vist ret mange ris i forhold til andre - men det er sådan vi kan lide den!

Her serveres risengrød forresten med kanelsukker, smørklat og nisseøl!

Ingredienser

  • 3-5 dl vand
  • 1,5 l mælk (det man har)
  • 3 dl ris
  • Evt lidt salt (ikke altid jeg husker det)

Vejledning

  1. Hæld vand i gryden og stil den på kogepladen på max. temperatur,
  2. Hæld ris i gryden og tilsæt derefter mælk.
  3. Lad det koge op, mens du rører rundt.
  4. Sæt det på en anden plade ved min. - altså 1.
  5. Se til grøden og rør rundt engang imellem.
  6. Efter 40-50 minutter er grøden færdig.
  7. Smag evt. til med lidt salt.

Det færdige resultat

Åh, det er altså lækkert med sådan en omgang risengrød!
Denne er præcist sådan som grød skal være
- hverken for grødet eller for antigrødet!
Og ja.... På trods af to liter væske var der næsten intet tilbage til risalamande...
Så det droppede jeg at lave...
Til gengæld nød Sputnikken en omgang risengrød til morgenmad!

1 kommentar:

  1. Hej!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...