torsdag den 21. november 2013

Gullash ala Sasibe på en god bund af lækker kartoffelmos!

Ja... I sidste uge fik vi denne skønne ret! Hr. X har ønsket sig gullash, så da jeg så kødet på tilbud, blev jeg nødt til at lave det!

Hvordan en ægte gullash bliver lavet er der meget diskussion om - om det er en helt rigtig gullash ved jeg ikke... Men det er sådan jeg lavede den! - og det blev sindssygt lækkert!

Ingredienser

  • Smør og olie til sautering
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 500 g oksekød i tern
  • 1 porre
  • 5 gulerødder
  • 3 røde snackpeber
  • 3 tsk. paprika
  • Salt og peber
  • 1 ds. tomatpure
  • 1 l. vand
  • Evt. lidt mælk

Vejledning

  1. Stil en gryde over med lidt olie og smør - og lad det smelte
  2. Hak hvidløg og løg i tern - og hæld det i gryden.
  3. Når det er blankt tilsættes kødet, som skal steges på alle sider.
  4. Mens kødet steger skæres porre og gulerødder i skiver og snackpeberet i tern.
  5. Tilsæt grøntsagerne til gryden, når kødet er ok-stegt.
  6. Rør godt rundt og lad det stege lidt
  7. Tilsæt paprika og rør godt rundt.
  8. Tilsæt efter et par minutter tomatpuren og lad det stege godt sammen.
  9. Tilsæt vand og lad det koge op - herefter skal det simre - jo længere jo bedre og helst mindst 3 timer.
  10. 10 minutter før servering tilsæt da lidt mælk og lad det koge op! (det skulle gerne være en tyk skøn sovs!)
Kartoffelmos lavede jeg som altid sådan her. (og nej, jeg skræller ikke kartoflerne!)

Det færdige resultat

Mums! Så meget smag, så meget power og såååå nemt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...