tirsdag den 9. juli 2013

Jordbæris med cheesecake

Det er jo jordbærsæson og jeg har haft enorm lyst til jordbæris, så nu skulle det prøves! Meeenn faktisk kan man kalde den her is for en Stop spild af mad-opskrift! Jordbærene er nemlig rester fra en fødselsdag - direkte fra fryseren, mælken skulle snart bruges, vaniljestangen fra en brugt rest og kammerjunkerne var ved at være bløde!

Som sagt havde jeg lyst til jordbæris - og helr specifikt noget Ben & Jerry's! Så da jeg fandt Klidmosters udgave måtte jeg bare prøve min egen version! Som sagt havde jeg nogle frosne bær, som jeg ønskede at bruge og jeg kan egentlig godt lide det bid siruppen og den "marinerede" stang giver, så jeg er lidt glad for min udgave ;) Det er forresten første gang, at jeg arbejder med mascapone! Det smager virkelig ikke af meget???

Ingredienser

  • 500 g jordbær (Meget gerne frosne - mine var rester fra min fødselsdag)
  • 5 spsk rørsukker
  • 1 ds kondenseret sødet mælk
  • 1½ dl mælk
  • ½ pk. mascapone
  • 1 tsk vaniljepulver
  • ½ brugt vaniljestang (jeg gemmer de brugte stænger - altså når jeg har tømt den for de korn jeg kan se, lægger jeg den så i et glas, hvor der er andre brugte stænger samt en sjat vodka)
  • 10-15 kammerjunkere

Vejledning

  1. Skær toppene af jordbærene og hæld dem i en gryde med 3 spsk. rørsukker (Ikke alle 5!) og lad det koge lidt op - væske skal gerne skildes fra bærene, men ikke blive nogen form for mos!
  2. Rør den kondenserede mælk sammen med mælken, mascaponen og vaniljepulveret - rør det godt sammen og lad det stå og hvile
  3. Si jordbærvæsken ned i en skål (uden at presse på, så det bliver grumset) og hæld jordbærene i en blender
  4. Jordbærsaften hældes i gryden sammen med de sidste to spsk. rørsukker og vaniljestangen og lad det så simrekoge lidt - det skal koge ind til en tyk sirup (ekstrem intens og god smag!)
  5. Blend jordbærstykkerne til en ensartet væske
  6. Hæld de blendede jordbær i mælkeblandingen og rør godt rundt - lad det hvile mindst 30 minutter
  7. Hæld mælkeblandingen i ismaskinen (det passer ca med 7,5-8 dl.) og lad det køre - den tog ca. 1 time for mig...
  8. Knus kammerjunkerne til små stykker
  9. Når der er 10 minutter tilbage tilsættes jordbærsiruppen (husk at tage vaniljestangen fra)
  10. Med fem minutter tilbage tilsættes kammerjunkerne.
  11. Lad den køre færdig og spis eller endnu bedre - giv den lidt tid i fryseren, så den bliver lidt hårdere! (synes ikke den var helt hård nok!)


Det færdige resultat

Den færdige bøtte - lige til at spise, men endnu bedre efter en tur i fryseren!
 
Findes der mon noget mere lækkert end at komme hjem fra en familiegårtur
og der så diskes op med sådanne tre kugler til eftermiddagskaffe?
 
Mr. X og Sputnikken var helt vilde med isen, så mor var glad og tilfreds!
Det er første gang, men absolut ikke sidste gang den is skal laves!
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...