søndag den 7. juli 2013

Protein n' Veggie - muffins ala Sasibe

Jeg kan godt lide at prøve ting af - og det er et must at det smager godt, når jeg laver mad! Jeg elsker at læse madblogs og efter jeg blev mor, er jeg også blevet ret glad for sunde muligheder! Ting jeg kan lave, som min søn vil kunne lide eller som vil give lidt god smag i hverdagen, uden alle kalorierne! Måske det er en del af mit "Kom i form og vægttabs"-ideer... Jeg ved det ikke... Det betyder egentlig hellere ikke så meget! Det er nemlig bare lækkert med en sund og velsmagende snack!

- og så er det super simpelt! Grundopskriften fandt jeg hos madEVAlutionen - hun har mange lækre opskrifter - og så har jeg lavet lidt om på den, så den passer til mig (manden synes nemlig det er lige lidt for sundt!) og mit køkken! Vi har nemlig meget sjældent (LÆS: aldrig...) purløg i køkkenet! Til gengæld har vi altid ærter, æg og tomater! ;) Men det fede er egentlig, at man i teorien kan bruge alle slags grøntsager - men... jeg tror det er vigtigt at huske, at det det simple ofte er det bedste ;)  - men det her er vel egentlig også en Stop spild af mad-opskrift, eller hvad?

Ingredienser (12 stykker)

  • 1 pakke kalkunbacon
  • 8 æg
  • 1 dl. frosne ærter
  • 2 håndfulde spinat
  • 5 cherrytomater (eller 2-3 tomater)
  • Salt og peber

Vejledning

  1. Tænd ovnen på 185 grader.
  2. Placer en halv skive bacon i hver papirsform
  3. Placer muffinsformene i ovnen i ca. 10-15 minutter - så bliver det forstegt.
  4. Rør æggene godt sammen
  5. Hak spinaten og tomaterne i små stykker
  6. Hæld spinaten, ærterne og tomaterne i æggestanden
  7. Drys salt og peber i - efter fornemmelse
  8. Tag formene ud af ovnen og fordel æggestanden i formene
  9. Bag dem i ovnen i 20-25 minutter - hold øje, det afhænger af ovnen!
  10. Lad dem køle! Det er fristende at spise dem varme, men de smager meget bedre, når de er kølige!


Det færdige resultat



Come on - det ser da godt ud! - og så er der kun ca. 73 kcal i sådan en lille en!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...