fredag den 5. juli 2013

Mazarinkage - en fantastisk lækker pladekage

Som klasselærer er det et privilige, at man skal have klassens tid/klassens time - synes jeg..! Jeg synes det giver et godt fællesskab - eleverne imellem - og til klasselæreren! Så da jeg i en måneds tid overtog klasselærerfunktionen i en klasse, var det et af mine "must!". Det er nemlig super hyggeligt og så tog jeg også lige initiativ til en kageordning - og for at være fair, tog jeg selvfølgelig kage med til årets sidste Klassens time!

Normalt når jeg bager til andre og andre steder, er det som regel muffins... Det er nemt, simpelt, ligetil. Det smager godt og går jo super hurtigt at lave! Samtidig er det bare en taknemmelig kage at fragte fra A til B! Så jeg havde tænkt mig at bage nogle lækre muffins! - den ide blev dog droppet, da det gik op for mig (heldigt at jeg tjekkede inden jeg gik i gang!) at jeg KUN havde 12 former... - og det er jo så slet ikke nok!

Hvad gør man så? Jo, man bestemmer sig for, at så må man jo altså tage en bradepandepladekage-ting med! (selvom det er upraktisk!) Men hvilken? Det er normalt ikke lige det jeg gør mig mest i, da vi slet ikke kan spise så meget!
Jo... Man kigger lidt rundt i sine skabe og man kigger lidt rundt på nettet! Der fandt jeg forskellige opskrifter på lækre kager. Bl.a. Kvali-mads udgave af en mazarin-kage! - og så var jeg ligesom bare solgt! Hvorfor?

Jeg elsker kage... Jeg elsker marcipan og jeg elsker chokolade!

Min opskrift minder rigtig meget om hans, dog er der nogle små forskelle - så opskriften kommer alligevel her!

Vejledning

De tørre ingredienser

  • 250 g hvedemel
  • 250 g kartoffelmel
  • 500 g marcipan
  • 2,5 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. vaniljepulver

De våde ingredienser

  • 500 g smør
  • 500 g. flormelis
  • 10 æg (!!!!!!!!!!)

Ganache

  • 200 g. mørk chokolade
  • 150 g. lys chokolade
  • 2 dl fløde

Ingredienser

  1. Sæt en gryde over og smelt smøret - lad det kølne lidt inden du blander det med andet.
  2. Bland hvedemel, kartoffelmel, bagepulver og vaniljepulver sammen.
  3. Riv marcipanen på et rivejern, som giver fine små strimler/stykker. Det skal være fint revet!
  4. Bland marcipan og resten af det tørre godt sammen - sørger for at marcipanen ikke er i klumper, men godt blandet med resten.
  5. Hæld æg og flormelis i Kenwood-skålen og rør det ved en mindre fart godt sammen, sæt evt. lidt højere fart på, når sukkeret er rørt ud.
  6. Tilsæt den smeltede smør i sukkerblandingen og rør det godt sammen.
  7. Tilsæt det tørre i det våde og rør godt sammen! Det er en kæmpe portion, så vær forsigtig!
  8. Hæld dejen i en bradepande, som er smurt (jeg lægger et stykke bagepapir i vunden, så jeg ved det ikke klistre fast!)
  9. Bag kagen ved 180 grader i ca. 35-40 minutter. (Brug strikkepind-testen)
  10. Lad den hvile i mindst 20 minutter (ellers render ganachen af)
  11. Smelt chokoladerne og fløden i en gryde ved lav varme (ellers riskerer du at det brænder på...Og det er synd!)
  12. Når chokolade"sovsen" er ensartet og glat (flot farve!), fordeles ganachen ud over kagen.

Det færdige resultat

Kagen blev præcis, som jeg forbinder med en mazarin-kage!
 Lækker, blød, svampet og sådan lidt tung i det! - men alligevel let!
- og netop ikke som en klump mursten (hvilket jeg nogle gange synes at det bliver)!
En færdig pladekage!
Er det ikke vildt, hvordan lyset og vinklen ændrer farven på chokoladen?
Den mørkeste farve ver den der beskriver den rigtige farve bedst!
Forresten jeg brugte mindre chokolade til ganachen og jeg synes den manglede lidt mere,
så har sat lidt ekstra på opskriften!
 - og jeg elsker at ganachen ikke bliver hård og stiv!
Det tager lidt tid, men så sætter den sig og bliver sådan tjewy blød!

 
Det var så det der var tilbage efter en dag med en masse Klassens tid og en masse farvel!
- og Mr. X og Sputnikken elskede hvert et stykke,
så det er ikke sidste gang den er blevet lavet! MUMS!
(og helt ærligt... De mazarinkager man kan købe færdige kan altså ikke måle sig med hjemmebagte mazarinkager!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...