fredag den 2. august 2013

Blåbær og marcipan-muffins - Lækkert, sommerligt og hvem siger marcipan kun er til julebrug?

Som sagt er vi ret vilde med blåbær... og marcipan... Så da vejret blev lidt køligere bedre fik jeg lyst til at eksperimentere lidt! Det kom der 16 dejlige blåbær og marcipan-muffins ud af! Som sagt eksperimenterede jeg lidt, så det kan være at der kommer en ny opskrift senere - mennn den her er nu slet slet ikke dum! - og hold fast, nogle flotte farver det gav! Det er ikke sidste gang jeg eksperimenterer med frugt i muffins!

Ingredienser - 16 stk.

  • 150 g smør
  • 4 æg
  • 100 g sukker
  • 120 g mel (2 dl)
  • 2 tsk bagepulver
  • 150 g marcipan
  • 125 g blåbær (friske)

Vejledning

  1. Smelt smørret og lad det køle
  2. Pisk æg og sukker godt sammen
  3. Rør mel og bagepulver sammen.
  4. Riv marcipan i små stykker og bland det rundt i melblandingen
  5. Bland forsigtigt blåbær i melblanding.
  6. Rør det smeltede smør i æggeblandingen.
  7. Rør melblandingen sammen med æggeblandingen - kun lige til det virker ensartet. (heller i underkanten end i overkanten!)
  8. Fordel i dine forme (jeg bruger papirsforme i silikoneformene)
  9. Bag ved 175 grader i 12-16 minutter.

Det færdige resultat


Det ser da lækkert ud, hvad?
Herhjemme var især Mr. X super glade for dem!
Fantastisk endeligt at have lyst til at bage igen!

2 kommentarer:

  1. Mazarinkager er altid et hit - marcipan i kage er altså så skønt, især sammen med bær! De ser bare gode ud (:

    - Anne

    SvarSlet
  2. Tak! Vi var også ret vilde med dem! - og her har vi altid marcipan i huset ;)

    Tak for kommentaren!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...