torsdag den 22. august 2013

Elsk hjertet - en kampagne der står mit hjerte meget nært!

Jeg er et meget passioneret menneske... Det indrømmer jeg gerne! Jeg elsker med krop og sjæl, jeg er kropslig, jeg går ind i ting med alt hvad jeg har og jeg kæmper for det jeg tror på! Sådan har jeg altid været... Jeg var ikke særlig gammel før jeg stillede kritiske spørsmål til folk... Om tro, mad og meget andet. Spørgelysten? Javel. Nysgerrig? Meget. Intolerant? Aldrig!

Jeg er søster til et hjertebarn. Egentlig er jeg lillesøster, så det er nok nærmere end hjertevoksen! Men hvorfor er det overhovedet vigtigt? Det er det, fordi jeg ved, hvordan det er at vokse op med angsten for: Mister jeg den jeg holder af? Bliver næste gang, der hvor jeg mister den jeg holder så meget af? Angst, vrede, sorg og meget meget mere. Det er nærmest ubeskriveligt, hvad man går igennem!

Hvorfor fortæller jeg det?

Jo, hvis der er noget jeg har været taknemmelig for, så er det den støtte, de venskaber, de oplevelser og den hjælp, som vi har fået igennem Hjerteforeningens Børneklub. Det lyder måske utroligt... Men det er virkelig en enorm støtte - at være en del af den verden! Det er fantastisk at kunne huske tilbage på de gode oplevelser, hvor nogle af de hårde oplevelser bliver sat på hold for en stund. At vide, at man bare behøver ringe op og ikke skulle forklare, at man bare kan nøjes med at sige "Indlagt igen" og det er nok... Så ved de hvad man går igennem - for de kender det fra dem selv. De ved hvad der skal siges... Det giver venner for livet og  hold fast nogle gode venner! Jeg har mange gode oplevelser - oplevelser jeg stadig får - og rigtig gode venner pga. det. Som et lys i mørket! Som barn, teenager og senere voksen har det virkelig været en stor hjælp - en del af min hverdag - og en støtte, når vi igen tager afsted på besøg på sygehuset.

Hjerteforeningen har derfor altid været en del af mit interessefelt - noget jeg er passioneret omkring! Derfor er det med glæde at jeg har set, hvordan Elsk Hjertet-kampagnen (i år med Helena Christensen!) er vokset større for hvert år. En kampagne som handler om kvinder - kvinders ret til at have lige så stor chance for at overleve hjertekarsygdom som mænd. Det er ikke et ligestillingsspørgsmål... Slet ikke, men et klart spørgsmål om matematik og logik: Hvorfor er det kun 30 procent af forskningen indenfor hjerter der foregår med kvindehjerter - det burde jo rent logisk være 50 af hver?

Man kan jo så spørge sig selv: Hvorfor har det ikke fra starten været 50/50? Har forskerne været diskriminerende overfor det kvindlige køn? Nej... Faktisk ikke... Man gik ud fra at kvinder og mænds hjerter var ens... Så simpelt er det... Indtil nogen en dag undrede sig over, at behandlingen bare ikke virkede med samme succes hos kvinder som hos mænd... Ingen diskrimination - man havde bare ikke overvejet at det ikke er helt ens hos mænd og kvinder - og det er der egentlig ikke noget nyt i og hellere ikke første gang i historien at det sker...

Derfor er jeg vild med Elsk Hjertet-kampagnen! Vild med tanken om at man gør noget aktivt for at redde flere kvinder fra at dø! At stærke kvinder står sammen om at ændre forskerverdenen - giver mulighed for at forske via penge! Altså skal der ikke mindre forskning ved mændene - men mere hos kvinderne!

Derfor går jeg nu rundt med 3 armbånd: Rødt, grønt og sort - 40 kr. pr. stk. for at støtte Hjerteforeningen i deres kamp for mere forskning i kvindehjertet! Det er da til at overkomme - synes du ik?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...