Får længe siden sendte hun opskriften på Old school toasten ud, og for søren mand! Den er altså god! Jeg er jo så slet ikke vokset op med den toast - nej, her har det heddet den normale "To skiver toastbrød med skinke, ketchup og ost mellem - og ind i en toastmaskine!" - så her det ikke en "fra de gode gamle dage", men en fantastisk god nyhed!
Jeg har lavet den mange gange, dog har jeg ændret lidt på opskriften, så den passer til mit køkken... Det betyder det er brød fra boksen - som er groft, men sjældent hjemmelavet (bager nemlig meget sjældent franskbrød..) - og meget kvadrisk! - og så har jeg meget sjældent krydderurter i mit køkken... Desværre! Faktisk er alle ingredienser noget, som jeg altid har i mit hjem!
Nå, men fordi jeg har lavet min egen version, skriver jeg den lige her - men tjek nu alligevel den anden ud! Billederne er så meget bedre end hos mig!
Jeg ved godt, at osten måske er andeledes end de fleste blogs - men jeg kan lide dem, og eftersom manden ikke spiser ost, ja så skal det kunne holde i lang tid, da det ikke er så tit jeg spiser det!
Ingredienser
- 2 grove skiver toastbrød (Bruger de skiver der er for store til en toastmaskine - men hvad de hedder...)
- 1 trekant fra Den leende ko
- 1 tsk. sennep
- 1 skive skinke
- 1 tomat i skiver
- 2 skiver ost (bruger den normale toastost)
- 2 strøg tørret timian
Vejledning
- Fordel ost-trekanten og sennep på de to bunde (½ trekant og ½ tsk sennep på hver)
- Placer skinken på den ene bund
- De skivede tomater på skinken
- De to skiver ost på tomaterne
- Timianen på osten og den sidste bund (med sennep og ost mod timianen) på timianen.
- I ovnen ved 200 grader i 10 minutter - hold øje med den! Den skal være lysebrun - smeltet ost - men lysebrun knasende top!
Det færdige resultat
Det er altså bare super godt!
- så god, at jeg simpelthen har bestemt at den ikke skal laves anderledes eller om!
For jeg elsker den præcist som den er, og hvor den mætter!
Takker for inspirationen!
Det er måske en delux-modellen, men jeg elsker den!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar