fredag den 31. maj 2013

Årets pinselagkage fyldt med overraskelser og eksperimenter - Hvid lagkage med bær, chokolade og en masse overraskelser!

Jeg elsker traditioner! Jeg elsker især familiens pinsetradition, hvor hele familien på min mødrene side mødes - det går på skift, så det er ikke så ofte at man står for det! I år var det så min mors tur - og hun var ret kreativ ;) Hun fik nemlig den ide, at vi tøser skulle komme med noget kage! Gerne lagkage! Min svigerinde valgte at bage en chokoladelagkage, så jeg bestemte mig hurtigt for, at så skulle bundene være hvide i min!

Jeg har faktisk brugt lang tid på at tænke denne lagkage igennem! For jeg bager sjældent lagkager og den måtte bare ikke minde for meget om dem jeg allerede har lavet!

Alt i alt - som hvis et stykke stod foran dig:
Jordbær dyppet i lys chokolade og Blåbær lagt på den hvide chokoladeganache
Marcipan
Hvid chokoladeganache med citron, vanilje, mandler og pufsukker
Hvid bund med mørk chokolade
Bærmousse med hvid chokolade
Blåbærbund (Nej, den er ikke hvid, men fik lyst til at prøve det!)
Tobleronemousse med tobleronestykker i
Hvid bund med mørk chokolade

Lyder det ikke lidt godt? Bærmoussen havde jeg gjort ekstra makant og lidt syrlig - hvilket var rigtig godt, men til gengæld er jeg ikke tilfreds med tobleronemoussen... Synes det var lidt kedelig?
De hvide bunde var som altid gode - grundopskriften ;) og blåbærbunden? Wow, den var skøn! Elskede simpelthen at den smagte af blåbær og var lidt mere syrlig end en normal bund! Dog vil jeg ønske at jeg havde lagt den helt i bunden! Den hvide ganache var en stor satsning. Jeg stod længe og overvejede, om hvid chokolade ganache måske ikke blev lige lovlig sødt til opsmøring (den skulle dog være hvid, da jeg ikke ville tage chancen med om det kunne ses igennem marcipanen...)... - så jeg blev enig med mig selvom at jeg måtte være kreativ og satse lidt! Så det gjorde jeg! Jeg er jo helt vild med Chocolats Eksploderende chokolade og har flere gange lavet de lækre chokoladestykker, så jeg tænkte "Kan det mon laves som en ganache?" og ja, det kan det! I alt fald med små ændringer og lidt satsninger! Det blev super godt og det var simpelthen fantastisk at se folks reaktion på pufsukkeret!

Ingredienser


Hvid bund med mørk chokolade (Opskriften er til en bund)
  • 2 æg
  • 80 gram sukker
  • ½ stort spsk. vand
  • ½ tsk. vaniljesukker
  • ½ knsp. salt
  • 60 gram mel
  • ½ tsk. bagepulver
  • 100 g mørk chokolade


Blåbærbund

  • 2 æg
  • 80 gram sukker
  • ½ stort spsk. vand
  • ½ tsk. vaniljesukker
  • ½ knsp. salt
  • 60 gram mel
  • ½ tsk. bagepulver
  • 4 tsk. Frysetørret blåbærpulver


Toblerinecreme med Tobleronestykker

  • 250 g Toblerone
  • 3 plader husblas
  • 2,5 dl fløde

Bærcreme med hvid chokolade

  • 300 g blandet bær
  • 3 plader husblas
  • 2,5 dl fløde
  • 100 g hvid chokolade


Hvid ganache med citron, mandler og pufsukker

  • 200 g hvid chokolade
  • 200 g flormelis
  • 200 g smør
  • 3 tsk. citronsaft
  • 4 tsk. Pufsukker
  • 50 g mandler
  • ½ tsk. vaniljepulver

Pynt


Vejledning

Hvid bund med chokolade

    1. Pisk æg, sukker, vand, vanilje og salt godt sammen til det bliver en luftig mousse - mindst 5 minutter på Kenwooden!
    2. Sigt mel og bagepulver og rør det godt sammen.
    3. Hak chokoladen og rør det i melblandingen - der skal være mel over alt chokolade, da den ellers falder til bunden!
    4. Vend mel-blandingen med let hånd ned i æggeblandingen - husk ikke får hårdt eller for længe! Gør du det for længe får du mere en krumme ala bolle frem for kage! Så kun lige ensartet!
    5. Fordel dejen ned i et smurt fad (bagering), som har bagepapir på bunden - og på det smurte bagepapir er der lidt sukker! Det skulle give en god bund!
    6. Bag i 10-20 minutter ved 200 grader! (hold øje med kagen og brug priktesten!) - I min ovn tager det vist ca. 15 minutter!
    7. Tag kagen ud af formen og lad den køle!

Blåbærbund

    1. Pisk æg, sukker, vand, vanilje og salt godt sammen til det bliver en luftig mousse - mindst 5 minutter på Kenwooden!
    2. Sigt mel, blåbærpulver  og bagepulver og rør det godt sammen.
    3. Vend mel-blandingen med let hånd ned i æggeblandingen - husk ikke får hårdt eller for længe! Gør du det for længe får du mere en krumme ala bolle frem for kage! Så kun lige ensartet!
    4. Fordel dejen ned i et smurt fad (bagering), som har bagepapir på bunden - og på det smurte bagepapir er der lidt sukker! Det skulle give en god bund!
    5. Bag i 10-20 minutter ved 200 grader! (hold øje med kagen og brug priktesten!) - I min ovn tager det vist ca. 15 minutter!
    6. Tag kagen ud af formen og lad den køle!

Bærcreme med hvid chokolade

    1. Læg husblas i koldt vand
    2. Kog bær og sukker sammen – og mas/blend det
    3. Smelt den hvide chokolade og bland den i bærkompotten
    4. Tag husblassen op af vandet, ”vrid” husblassen og giv dem i en skål 10 sekunder i mikro.
    5. Rør husblas i bærkompotten og sæt på køl
    6. Pisk fløden til flødeskum
    7. Rør LIDT flødeskum i bærkompotten og drej godt, så det bliver ensartet – husk helt ned i bunden, så alt kommer med, men pas på du ikke slår luften ud.
    8. Bærblandingen i resten af flødeskummet og drej godt rundt – hurtigt, men forsigtigt.
    9. Når det er ensartet, sættes det på køl. (mindst 5 timer)

Toblerinecreme med Tobleronestykker

    1. Læg husblas i koldt vand
    2. Smelt 200 g af chokoladen over vandbad
    3. Lad chokoladen køle lidt ned
    4. Tag husblassen op af vandet, ”vrid” husblassen og giv dem i en skål 10 sekunder i mikro.
    5. Pisk fløden til flødeskum
    6. Rør LIDT flødeskum i chokoladen og drej godt, så det bliver ensartet – husk helt ned i bunden, så alt kommer med, men pas på du ikke slår luften ud.
    7. Hak resten af chokoladen i ok-små størrelser
    8. Rør husblas og chokoladestykkerne i chokoladeblandingen
    9. Chokoladeblandingen i resten af flødeskummet og drej godt rundt – hurtigt, men forsigtigt.
    10. Når det er ensartet, sættes det på køl. (mindst 5 timer)

Sammenlægning, ganache og pyntning

    1. Rør cremerne op i Kenwooden eller andet
    2. Strø lidt sukker på fadet
    3. Placer den ene hvide bund midt på.
    4. Læg form eller plastik rundt om bunden.
    5. Smør chokolademoussen ud over bunden og placer blåbærbunden oven på – tryk lidt, så det bliver ens og lige – læg evt et lag plastik mere rundt i kanten
    6. Smør bærmoussen ud over bunden og placer den sidste hvide bund på.
    7. Sæt på køl i et par timer!
    8. Smelt den hvide chokolade til ganachen og køl lidt
    9. Rør flormelis, smør og vanilje sammen til en creme
    10. Hæld den kølede smeltede chokolade i smørblandingen og rør godt rund.
    11. Tilsæt citron, finhakket mandler og pufsukker i.
    12. Stil det 15 minutter på køl
    13. Fjern plastik fra kagen og smør ganachen ud over kagen. Sørg for at det hele har et tynd lag over sig – især er det vigtigt at mousserne er dækket. Smør evt. to gange eller lap lidt.
    14. På køl med kagen. Mindst 3 timer.
    15. Placer marcipanlåget over kagen – og tryk den lidt fast.
    16. Gør den fin og læg den lidt på køl.
    17. Gør pynten klar – jeg proppede resten af ganachen i en sprøjtepose og trykkede det ud i en ring og forneden ved kagen, så mine blåbær hang fast.
    18. Lav de chokoladedyppede jordbær – men vent til lige før du serverer med at lægge dem på!
    Så er der kun en ting at gøre: SERVER!

Det færdige resultat


Aftenen før de blev serveret! - Havde jeg kun haft blåbær-bær i, havde det vist været nok.... Men synes den manglede noget...


... Så det her var resultatet... Det ser da godt ud, ik? Selvom det var lidt overvældende ;) Men det smagte super godt!

onsdag den 29. maj 2013

Jordbær med chokolade - dyppet i kærlighed og en smag af himmel!

Hvis der er noget som er lækkert... Ja, så er det altså jordbær dyppet i smeltet chokolade! Herhjemme elsker vi det og det er jo bare en af tusind måde, hvorpå man kan bruge enten chokolade eller de her fantastiske jordbær! Men den kombination... Den er god! Jordbær er jo nærmest lavet til at blive dyppet i chokolade! Det passer lige med at man kan holde fingrene på det bredeste sted og så dykke ned i en lækker tempereret smeltet chokolade, lige vente lidt og så hive op og så liiigggggeee ind i munden... øh... ned på brættet, så de kan tørre.... Øhm... Ja... Begge dele fungerer! ;)

Men det er altså i sig selv luksus at lave de her jordbær! - og jeg glæder mig til det er pluk-selv jordbær ;)

Ingredienser

  • 30 jordbær
  • 200 g. lys chokolade (man kan bruge hvilken som helst man vil, men det her var den jeg havde lyst til!)
  • ½ l. vand

Vejledning

  1. Vask dine jordbær og sorter dem godt!
  2. Lad dem tørre til de er HELT tørre! (Det er vigtigt - vand og chokolade fungerer slet ikke sammen!)
  3. Hak 100 g. chokolade og smelt det over vandbad (gryde med vandet i, som sættes over kog - placer skålen med chokolade i og sørg for at der IKKE kommer vand i chokoladen) - jeg har min metalskål, som jeg altid bruger!
  4. Hak resten af chokoladen
  5. Tag skålen med den smeltede chokolade af og hæld den hakkede chokolade i en skålen.
  6. Tæl til 10 og rør så rundt, indtil alt chokoladen er smeltet - du vil opdage, at den smeltede chokolade faktisk ikke er særlig varm, og det fungerer super godt, når du dypper jordbær i noget der ikke er rygende varm!
  7. Dyp dine jordbær i den smeltede chokolade og tæl til 7, træk dem op og læg dem på staniol eller en plastikplade (jeg bruger mit plastikbræt - som I kan se på billedet!)
  8. Lad dem køle - har du tempereret chokoladen ordentlig bliver den super pæn!

Det færdige resultat


Det ligner da noget, som man lige kunne have, ik?
Forresten... Det smager altså bare super godt:
Først den skønne mælkechokolade og så det lidt syrede og søde jordbær!
Kan kun anbefale jer at prøve de dejlige jordbær!

mandag den 27. maj 2013

Børn, Give aways, Bobles og hyggelige blogs!

Når man bliver mor... Bliver man ramt af den her alt overskyggende kærlighed... - og man bliver ramt af en ny interesse! For mig har det blandt andet vist sig i, at jeg på min barsel begyndte at læse lidt på morblogs... En af de blogs jeg holder lidt øje med er Man ved aldrig helt, hvad bier tænker. Jeg er ikke en af verdens mest garn og stof-kreative mennesker, men jeg synes der er nogle interessante opskrifter (ja, mad...) og jeg kan godt lide hendes måde at skrive om en mors tanker... Ex. en mors dårlig samvittighed, faser og ja... bare tanker! Ting jeg kan forholde mig til!

Noget andet jeg er blevet vild med, efter at jeg blev mor... Det er BOBLES! Ahmen altså... Jeg er vild med deres tumlemøbler! Jeg elsker Sputnikkens to fisk, som bliver brugt hver evig eneste dag! Det er altså et fantastisk koncept! Men... Det er bare så dyrt!

Hvorfor skriver jeg så om det nu? Jo, nu skal I nemlig bare høre! Man ved aldrig helt, hvad bier tænker har nemlig denne fantastiske Give Away! 5 fede legetumlinger - og hvis der nu sidder en børnefamilie eller ja... en der har børn i sin omgangskreds... så vil jeg da lige dele med jer! Det kunne jo være at I var så heldige at vinde bObles Legetumlinger! Udover det... Så synes jeg da lige I skal smugkigge lidt på hendes blog! Med et kommende børnehavebarn synes jeg i alt fald at det er lidt interessant ;)

lørdag den 25. maj 2013

Hurtig hverdagssalat med tilhørende aftensmad - super til sennep- og æbleeddikedressing

Som lovet: Salaten til sennep- og æbleeddikedressing! - og med et par stegte kyllingebryster og lidt kartoffelpomfritter - eller hvad de nu hedder! Kylllingerne var forresten købt marineret, men udover at de var lidt stærke, smagte de altså bare super godt! Så jeg fik noteret ingredienserne, og det skal altså bare prøves! Ligeså snart at jeg finder Nigellafrø! Men ja, en travl dags aftensmad: Hvad siger I lige til den?

Elsker altså bare, når man på ingen tid kan lave noget mad, som ser og smager super!

Ingredienser


Vejledning

  1. Skær salat i mundrette størrelser
  2. Skær peberfrugterne i tern
  3. Lav dressingen og spred den over salaten
  4. "Rør" forsigtigt dressingen rundt i skålen - pas på med at være for hård, den skulle jo gerne være sprød og skøn ;)

Det færdige resultat

 
Elsker de mange farver - og at det er så simpelt at lave en hurtig og sund salat (ja, dressing er ikke sund, men i det mindste er der jo altså grøntsager!)!
 

 
Aftensmad til en travl dag
- og nej, det er ikke tit at vi får købepomfritter,
 men det var hvad mandfolkene lige havde lyst til!
- og så var det hurtigt og jeg var træt!

torsdag den 23. maj 2013

Sennep- og æbleeddikedressing - lidt skarphed til en mild salat

Jeg elsker at spise salat..! - og det er som om, at det begynder at smitte af på manden, så længe der også altid er kød! Til gengæld er han ved at være lidt glad for salat med god og lækre kyllingestykker i! Jeg lover, at jeg nok skal lægge en opskrift plus billede ind af det her til sommer!

Jeg bruger forskellige typer dressing til forskellige salater... Jeg er vild med dressing... De kan løfte en salat til ekstreme højder, men også ødelægge den fuldstændig! Jeg er egentlig ret vild med den græske fra Knorr - både til dip og dressing - og Knorrs-Sommerdressing, til en hurtig kartoffelsalat - men normalt laver jeg dressingen og dip helt fra bunden... Fordi det er så simpelt, hurtigt og nemt! I sommers brugte jeg en rigtig god hvid hvidløgsdressing - den kommer nok også snart på bloggen ;) Men... Jeg har bare rigtig meget lyst til at dele den her dressing med jer... Jeg stykkede den egentlig sammen for sjov - fordi jeg havde lyst til at bruge min nykøbte æbleeddike! - ja, det er nogle gange nok ;)

Det var rent forsøg...- og den er lidt skarp, men hold fast den smagte godt til madpakkens salat og til aftensmadens ;) Jeg har dog valgt, at hele det her indlæg KUN skal dreje sig om dressing, fordi dressing er en af de der små detaljer, som man så ofte glemmer! - salaten kommer til gengæld næste gang ;)

Ingredienser

  • 20 ml Æbleeddike
  • 2 spsk Mayonnaise
  • 1 spsk Sennep
  • ½ tsk. Salt
  • et sqwish Citronsaft

Vejledning

  1. Hæld det hele i et avent-bæger eller en skål
  2. Ryst eller rør rigtig godt rundt. Det skulle gerne give en fin gulfarve.
  3. Hæld efter behov ud over salaten.

Det færdige resultat

 

 
Så simpelt og alligevel så godt... Den er lidt tynd, så det er ikke lige dip den skal bruges til ;) Men den er super ud over et bare hjertesalat-blade! Men husk den er lidt skarp, så ikke for meget!

 

tirsdag den 21. maj 2013

Kakaomuffins med mørk chokolade og marcipan

Jeg hadede virkelig at bage muffins før i tiden... Det blev nemlig aldrig som jeg ville have det! Aldrig helt rigtige i smagen, aldrig den helt rigtige krumme og aldrig den helt rigtige "sprængning" på toppen! Men... Så kom jeg på barsel (ja... Jeg har lavet meget mad og eksperimenteret meget på barsel...) og der fandt jeg Kvalimads side! Manden er simpelthen super sej! Han går helt ned i detaljen og jeg tror virkelig, at alle kan lære at lave mad ud fra hans hjemmeside! Han har et væld af grundopskrifter, hvor man kan søge inspiration - og så lærer jeg noget! Han går nemlig ind og forklarer, hvad og hvorfor ingredienser gør som det gør! - og så bliver det ligesom bare lidt lettere, når jeg selv går igang med at eksperimentere! Så til mine allerførste vellykkede muffins brugte jeg hans tredobbelt chokolade muffins! Jeg så ændret lidt på opskriften siden da. Jeg har ex. valgt at droppe appelsinen (det er nemlig sjældent jeg har det i huset, og lige muffins er noget jeg bager ved pludselige indskydelser, så måtte finde et alternativ - og synes faktisk det blev lidt bedre!) bruge mere mælkeprodukt og så bruger jeg citronsaft (syre)!
- af samme grund bruger jeg så også mere natron (base), da det skulle give en god syre-base-balance! (og gæt lige hvor jeg har lært det henne ;))

Disse muffins skulle jeg have med til en polterabend, så jeg lavede dobbeltportion - 48 stykker, og beholdte så 12 stykker herhjemme! De bragte lykke og det var super dejligt at kunne glæde nogle studerende - og ja, de fik lov til at beholde resten! De skulle eftersigende en tur med på universitetet!

Ingredienser - 24 stykker

Tørt

  • 5 dl mel
  • 1 dl ren og god kakao
  • 1 knsp. salt
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. natron

Vådt

  • 3 dl A38 eller cremefraice
  • 1,25 dl olie (man kan også bruge smør, men synes for en gangs skyld at olien her giver den bedste krumme)
  • 2,5 dl. sukker (ja, det er ikke vådt, men det skal opløses i de våde ting, så derfor skal den i det våde!)
  • 1 æg
  • ½ dl. citronsaft

Fyld

  • 100 gram mørk chokolade
  • 100 gram marcipan

Vejledning

  1. Bland og rør hurtigt alle de tørre ingredisenser sammen
  2. Bland og rør hurtigt alle de våde ingredienser sammen og rør godt, så det bliver fordelt over det hele
  3. Skær fyldet i ca. 5x5 mm - så har det nemlig den perfekte størrelse, når du spiser dem
  4. Hæld fyldet i de tørre ingredienser og rør godt rundt, så der er mel over og i alt fyldet!
  5. Hæld det våde i det tørre og rør hurtigt sammen - faktisk skal der røres så lidt som overhovedet muligt, så når altså tørt er vådt er det slut! (ja, det er en lidt tyk masse, men det skal det være)
    1. Det er vigtigt at du ikke rører for meget rundt, for ellers ødelægger du den skønne kagekrumme!
  6. Fordel dejen i ca. 24 muffinsforme - lidt over halvt oppe.
  7. Bag i 10-15 minutter (nåletest) ved 200 grader
  8. Lad dem køle mindst 20 minutter før du smager ;) - ellers får de ikke lov til at sætte sig og så er de forresten også brandvarme!)

Det færdige resultat

 
Er de ikke bare lækre? - og så er der jo ingen arbejde i dem!
Man skal knap nok rører i dejen og det der tager længst tid er jo faktisk, når de skal køle!
- Til gengæld smager de SUPER godt, dejlig svampede og knasende kant!

(og kunne bare ikke stå for de farvede muffinsforme!)

søndag den 19. maj 2013

Varm chokolade - fordi det er SÅ lækkert!

Herhjemme er vi vild med lidt luksus i hverdagen og i weekenden og i ferien... - Og for mig er chokolade luksus... Især et kop varm chokolade! Jeg har tidligere vist, hvordan jeg laver portionsanretninger med små skønne chokoladetoppe og dem nyder jeg! Men når det ikke kun er til en enkel kop - ex. hvis manden også har lyst til et kop varmt lækkert chokolade... Ja, så laver jeg det på den her måde! Den giver nemlig smag - bliver jævn og er bare rigtig lækker og super hurtig!

Før i tiden lavede jeg altid kakao på den gamle måde med mælk, kakao og sukker - og det kommer jeg nok også til at gøre igen, da jeg altid har alle ingredienserne, men... Varm chokolade smager altså dybere og af mere end varm kakao... Begge er skønne, men ligenu er favoritten altså den varme chokolade! Forresten synes jeg at det er hurtigere og lettere at lave den varme chokolade - og man behøver jo ikke engang at smage til bagefter!

Ingredienser

  • 1 l. mælk (jeg bruger det jeg har!)
  • 200 g. lys chokolade (også kaldt mælkechokolade ;))

Vejledning

  1. Hak chokoladen - det behøver ikke være fint, men heller ikke for groft! Jeg har vedlagt et billede længere nede!
  2. Varm mælken op
  3. Når mælken er kogende skal den hakkede chokolade hældes i.
  4. Tæl til 10 og rør så rundt. Du ser hurtigt at du får den lækre chokoladefarve.
  5. Lad det koge op - jeg tror måske det er det, som giver den bedre smag... Husk at røre rundt!
  6. Tag det af, når det har været op at koge og server!

Det færdige resultat



200 gram hakket lys chokolade! Det ser da lækkert ud!?



Min elskede Le Creuset-kande og en lækker liter varm chokolade!
(og den er faktisk også super lækker som kold!

Det her er en af mine ynglingsopskrifter og jeg har længe ønsket at have den her på bloggen - den har vist stået på To do-listen fra bloggens start!

fredag den 17. maj 2013

Hjemmelavet chokoladeis - bare fordi!

  • Fordi is er godt!
  • Fordi hjemmelavet is er bedre!
  • Fordi det er lækkert med kold is, når det er forår!
  • Fordi det er skønt med kold is, når det er sommer, sol og varme!
  • Fordi det er istid!
  • Fordi jeg elsker at kunne lave lige den is man har lyst til!
  • Fordi is er en fantastisk ting at lave med Sputnikken!
  • Fordi is er så nemt at lave!
  • Fordi man kan lave is med alt muligt godt! Som CHOKOLADE!
  • Fordi is er luksus!

Ingredienser

  • 6 bæger past. æggeblommer eller 12 past. æggeblommer (eftersom det ikke skal varmes vil jeg altid bruge past.)
  • 70 g. rørsukker
  • evt. 1 tsk vaniljepulver
  • ½ l. fløde
  • 200 g. mørk chokolade
  • evt. lidt nugat eller andet (jeg havde en lille rest af nugat)

Vejledning

  1. Smelt chokoladen over vandbad og lad den køle af! (Pas på at der ikke kommer vand i!)
  2. Rør fløden til flødeskum!
  3. Rør æg, sukker og vanilje til et tyk æggesnaps
  4. Rør den smeltede chokolade i æggesnapsen - de skal gøres hurtigt og det kan se lidt voldsomt ud, men blive ved til massen er ens!
  5. Hæld evt. fyld i nu.
  6. Hæld halvdelen af flødeskummet i æggesnapsen hurtigt, men forsigtigt.
  7. Når det er ensartet hældes resten af flødeskummet i og det hele vendes hurtigt til det er ensartet - pas på at du ikke slår luften ud af det!
  8. Hæld i den form det skal fryses i (evt. en kasse) og i boksen i mindst 18 timer! (altså den kan også spises efter 6 timer... Men er nu bedst dagen efter ;))

Det færdige resultat

 
Lækker hjemmelavet is - og jeg elsker at se den, når den er frosset ned!

 
4 kugler klar til at blive spist! - og det var lidt overraskende!
For den var meget mere fløjlsblød end jeg husker den!
- og manden fik stjerner i øjnene og så mildest talt lykkelig ud!
Findes der noget bedre end det?

onsdag den 15. maj 2013

Blomkålsgratin - fordi det er hyggeligt med mormor-mad!

Jeg synes det er lidt hyggeligt at kigge i kogebøger og på blogs... Jeg synes det er super hyggeligt, når det giver mig lyst til at prøve nye ting! Så da jeg en dag - på jagt efter glaseret hamburgerryg-opskrift - kom forbi Blomkålsgratin i Frk. Jensen blev ideen sået i mine tanker: DET SKAL DA PRØVES! Da Coco & co så lagde denne opskrift op... Ja, så var der ingen udvej! Blomkålsgratin, here we come!

Jeg har skrevet den ned, som jeg lavede den og den blev SÅ GOD! Manden kunne ikke huske han havde fået det før, så han var meget skeptisk, men både Sputnikken og manden var helt vilde med det! Jeg tror måske, at jeg kan huske, at min mor også brugte rester af skinke eller hamburgerryg i den og måske ærter - men jeg er ikke helt sikker, men det lyder som noget jeg vil prøve næste gang og så er det jo super smart i forhold til at man jo faktisk bruger rester! Så ingen madspild der! - I følge min mor skulle det nemlig også smage super godt koldt dagen der på!

Ingredienser

  • 1 blomkål
  • Letsaltet vand - alt afhængig af størrelsen på blomkålet
  • 50 g smør
  • 75 g mel
  • ca. 2,5 dl blomkålsvand
  • ca. 3 dl mælk
  • 4 æg
  • Salt og peber - til at smage til
  • Smør til formen
  • Rasp

Vejledning

  1. Forvarm ovnen til. 175 grader
  2. Del blomkålet i små buketter i det letsaltede vand - det tager omkring 5-7 minutter
  3. Placer dørslaget i en større skål, så vandet løber fra dørslaget, men ned i en skål.
  4. Bland mælk og blomkålsvandet i en beholder, så er du klar til punkt 8
  5. Del æggene i æggehvider og æggeblommer.
  6. Hæld æggehviderne i Kenwoodskålen og lad Kenwooden begynde på at piske dem helt stive og seje - og jeg mener sådan helt! (umiddelbart kan det ikke gøres for længe)
  7. Smelt smøret i gryden (hvor du kogte blomkålet) og rør det sammen med melet.
  8. Tilsæt væskeblandingen lidt efter lidt og lad det mellem hver gang koge sammen til en tyk blanding - det skal være tyk og klistret!
  9. Tag gryden af varmen og tilsæt stille æggeblommerne, mens du rører rigtig godt!
  10. Lad gryden stå og køle lidt ned, mens du smører din høje form og fordeler raspen - jeg smurte formen og hælte rasp i bunden og bevægede så bare faddet rundt, så raspen var over det hele i formen.
  11. Hæld blomkålen i gryden og rør godt i det, så de er dækket over det hele med grydens indhold.
  12. Smag til med salt og peber og vend halvdelen af de stive æggehvider ned i gryden og rør det forsigtigt og hurtigt godt sammen til en ensartet masse.
  13. Vend resten af de stive æggehvider i og husk at gøre det forsigtig uden at slå luften ud! Det er vigtigt at gøre det af to gange i forhold til temperaturen (og derfor er det også en god ide at lade grydens indhold køle lidt af, inden du tilsætter de første æggehvider!)
  14. Fordel grydens indhold i den ildfaste høje skål og bag gratinen i 70 minutter nederst i ovnen - vær obs på den! Det kan tage mindre tid og det kan tage længere tid!

Det færdige resultat


Tror du skålen er for lille? Nå... Jamen det har du egentlig ret i!
Så fik lidt nerver på, men den voksede kun op ad frem for ud ad! Så den var fra siden 3-4 cm høj!
Den smagte super godt og det var bare skønt!

mandag den 13. maj 2013

Boller ala Sasibe

Jeg har altid hadet at bage boller... Det er bare aldrig lykkes! Efter at jeg begyndte mit bolle-eksperiment er det dog blevet makant bedre! Faktisk nyder jeg det i stor drag nu! Det er da egentlig ret givende, at man med så få ingredienser kan få så lækker en dej at arbejde med! Jeg er i alt fald blevet ret så vild med det!

Alt i alt: Det er blevet fedt at lave boller - og det er fedt at de forsvinder så hurtigt igen!

Ingredienser

  • 200 g smør
  • 6 dl mælk
  • 20 g. sukker
  • 1 pose tørret gær eller 1 pk. frisk gær
  • 1 kg mel
  • 10 g. salt

Vejledning

  1. Smelt smøret
  2. Hæld mælk og sukker i smøret og vent til temperaturen er ca. 35 grader (køl eller varm til den er det) eller husk reglen "Hold fingeren i væsken og tæl til 20, så er den klar til gær uden at lyve!"
  3. Hvis du bruger frisk gær, skal det røres i mælken nu ellers bland gæret i melet.
  4. Bland mel og salt sammen - og rør det godt sammen i Kenwooden, så klumperne også forsvinder.
  5. Hæld mælkeblandingen i melblandingen og lad Kenwooden ælte det rigtig godt - jeg bruger mindst 15 minutter på at ælte det i Kenwooden!
  6. Ælt med æltemetoden i 5-10 minutter - igen... Jo længere, jo bedre!
  7. Lad dejen hæve i 1,5 time tildækket og lunt - den bliver mindst dobbelt så stor!
  8. Del dejen i to dele - en del fylder en plade.
  9. Del hver dej i 16 stykker (2, 2, 2, 2) og form bollerne ("samle ender i bunden" - så bliver de pænt runde!)
  10. Placer dem på en plade og lad dem efterhæve i mindst 45 minutter - igen lunt og tildækket!
  11. Tænd ovnen på 180 grader og bag bollerne i ca. 15 minutter - en bolle skal lyde hult og være lysebrun!

Det færdige resultat


Jeg har ledt længe efter de helt rigtige Ala Sasibe-boller, og det virker til at jeg har fundet dem!
De var et hit til fødselsdagen og de smager helt ærligt super godt!
Jeg tror, at jeg vil eksperimentere lidt med sukkerindholdet
- skal der mon lidt mere sukker i eller er 20 gram det helt rigtige?
En ting er sikker: Den her opskrift er min bedste bolle-opskrift indtil videre!

lørdag den 11. maj 2013

Sommerlagkage med pavlova-topping - fordi fødselsdage skal fejres!

Til en rigtig fødselsdag hører der sig en lagkage! En rigtig lagkage!

Det der er med lagkager er, at de jo faktisk er super nemme at lave, men kan være lidt uoverskueligt! Vi ønskede os en let sommerlagkage, som var forholdvis hurtig at lave og det må man sige at den her faktisk var! Bunden (jeg bager opskriften to gange - så slipper jeg for at dele og synes det giver en god kant!) tager jo ingen tid, marengens - ja, der er det egentlig kenwooden og ovnen der laver det store arbejde! - og fyldet... Det er jo så lige til at det snart burde være ulovligt!

Det er egentlig rigtig længe siden, at jeg fik tanken at jeg ville lave sådan en lagkage med pavlova-topping, men jeg har bare ikke fået det lavet før nu... Opskriften på marengsbunden fandt jeg hos Kvali-mad og jeg er vild med ideen om at bruge lidt citron - som manden siger, det er et sjovt lille drilleri, fordi man ikke lige forventer det og så tager det også noget af den ret søde smag! Hvorfor så hvid bund? Fordi jeg synes bær og hvid bund er sommeragtig og så elsker jeg at man med lidt chokolade i bunden kan få folks øjne til at funkle! Jeg elsker at jeg fik udført min ide og jeg er egentlig ret vild med resultatet!

Alt i alt: Her er årets fødselsdagslagkage med en super smag af sommer!

Ingredienser

Hvid bund med mørk chokolade (Opskriften er til en bund)

  • 2 æg
  • 80 gram sukker
  • ½ stort spsk. vand
  • ½ tsk. vaniljesukker
  • ½ knsp. salt
  • 60 gram mel
  • ½ tsk. bagepulver
  • 100 g mørk chokolade

Fyld

  • ca. 4 dl fløde
  • 400 g. frosne bær (jeg brugte jordbær og blåbær)
  • 1 ps. makroner

Pavlova-topping (en bund) og marcipanring

Marengs

  • 3 æggehvider
  • 150 g. sukker
  • 1,5 tsk. citronsaft
  • ½ tsk. vaniliesukker

Resten

  • en MASSE bær!
  • 50 - 100 g mælkechokolade
  • 200 g. marcipan
  • Flormelis

Vejledning

Bund

  1. Pisk æg, sukker, vand, vanilje og salt godt sammen til det bliver en luftig mousse - mindst 5 minutter på Kenwooden!
  2. Sigt mel og bagepulver og rør det godt sammen.
  3. Hak chokoladen og rør det i melblandingen - der skal være mel over alt chokolade, da den ellers falder til bunden!
  4. Vend mel-blandingen med let hånd ned i æggeblandingen - husk ikke får hårdt eller for længe! Gør du det for længe får du mere en krumme ala bolle frem for kage! Så kun lige ensartet!
  5. Fordel dejen ned i et smurt fad (bagering), som har bagepapir på bunden - og på det smurte bagepapir er der lidt sukker! Det skulle give en god bund!
  6. Bag i 10-20 minutter ved 200 grader! (hold øje med kagen og brug priktesten!) - I min ovn tager det vist ca. 15 minutter!
  7. Tag kagen ud af formen og lad den køle!

Fyld

  1. Kog de frosne bær op og mas dem - der er ingen grund til at tilsætte hverken vand eller sukker. Lad det køle lidt!
  2. Pisk fløden til flødeskum (med toppe - ikke for blødt)
  3. Knus makronerne!
  4. Bland det hele godt sammen, og lad det stå lidt og trække!

Pavlova-bagning

  1. Hæld alle ingredienser sammen i Kenwood-skålen og pisk det til det her rigtigt sejt! Det kan være en god ide at starte på en lavere hastighed, da sukkeret så smelter sammen med æggene. (ellers kan det give en lidt knasende effekt - men den effekt synes jeg forsvinder når den bages!)
  2. Tegn en ring på størrelse med den du skal bruge (jeg brugte bare bunden fra bageringen)
  3. Sprøjt (eller fordel) massen ud i ringen.
  4. Bag i ca. 1 time og 15 minutter ved 120 grader
  5. Tag den ud og lad den køle!

Pyntning

  1. Placer en bund på fadet
  2. Fordel fyldet på bunden
  3. Placer den næste bund på fyldet og tryk lidt, men sørg for at fyldet ikke ryger ud! - lad den stå lidt
  4. Vask de bær du vil bruge og stil dem til side
  5. Ælt og rul marcipanen ud. Husk at flormelisen skal sørger for at det ikke hænger fast på bordet. Mål efter hvor lang og bred strimlen skal være. Min skulle være 75 cm lang og 7 cm høj og den var ca. 5 mm tyk. Slut med at rulle den færdige marcipan sammen som en bånd, så er det nemlig let at få på!
  6. Rul marcipanen på og tryk den lidt ind, så du er sikker på at den hænger fast
  7. Smelt chokoladen og brug ca. halvdelen (måske lidt over) til at dække den øverste bund med.
  8. Placer marengsbunden på chokoladen - så falder den nemlig ikke af!
  9. Hæld dine bær på marengsbunden og pynt med resten af den smeltede chokolade!
Så er der kun en ting at gøre: SERVER!

Det færdige resultat


Ser den ikke bare god ud! Der gav et hel sus i lokalet, da jeg bare de ind!
Den smagte virkelig fantastisk og det var fedt at se manden reaktion!
Han vidste nemlig ikke at den skulle fyldes med alle hans ynglingsbær på toppen!

Det var fedt at se resultatet af en skør ide, som jeg fik for noget tid siden bliver færdigt!
- og at det ligefrem lykkes med marcipanen (hvilket det ellers aldrig gør!) var bare så fedt!

torsdag den 9. maj 2013

Bondepige med slør - fordi det er en tradition!

Herhjemme er det en tradtion, at man til fødselsdag spiser den kære bondepige...! Det er simpelthen ikke fødselsdag uden! - og jeg elsker at lave den! For den er så nem, hurtig og lige til!

Hvor mange æbler jeg bruger... Ja... Det er jeg egentlig i tvivl om, da jeg laver det af resterne af vores æbler løbende... Det betyder vi ikke smider æbler ud, men lige laver mos af de sidste 5 stykker og så i boksen! Når jeg så skal lave mosen tager jeg ca. 1 liter op!

Men jeg har også lagt mærke til, at der er mange måder at lave sådan en bondepige på og mængderne er meget forskellige! Herhjemme er manden vild med lidt ekstra makroner, så her bruger vi halvanden pose!

Ingredienser

  • Æblegrød/mos - ca. 1 ltr.
  • 1½ pose makroner
  • 1/4 l. fløde
  • Lidt chokolade

Vejledning

  1. Hæld alle makroner i en pose og knus dem godt (ikke til pulver) - det er forresten en genial ting at lave med ens barn!
  2. Hæld  makroner i bunden
  3. Fordel lidt under halvdelen af grøden over bunden (min skål bliver større jo højere man når)
  4. Makroner over æblemosen (der skal være makroner tilbage)
  5. Resten af æblemosen over makronerne
  6. Resten af makronerne over æblemosen
  7. Pisk fløden til flødeskum og fordel over æblemosen!
  8. Smelt chokoladen og pynt flødeskummen!

Det færdige resultat

Den er så simpel at lave og den smager så lækker!
Den bliver altid spist op og det er nu dejligt med noget frugt!

tirsdag den 7. maj 2013

Boganmeldelse: Portræt af en spion af Daniel Silva

Jeg er VILD med Daniel Silvas "Gabriel Allon"-serie! Den er genial! Helt seriøst! Daniel Silva forstår at skrive, så man glemmer verden og herhjemme har manden sat en grænse på 100 sider - det er hvad jeg må læse hver dag... - Får dog snydt mig til lidt flere sider nogle gange!

Titel og forfatter:

Portræt af en spion af Daniel Silva
Bogen er en del af serien om Gabriel Allon.

Fakta:

Antal sider: 348
Genre: Spændingsroman
Udgivet: 2011

Plot - i følge saxo.com:

Daniel Silvas ambition er at 'fange historien, mens den udspiller sig'. Med Portræt af en spion leverer han endnu en gang en højaktuel agentroman med substans og fart over feltet. 11.46 slår en selvmordsbomber til i Paris. 12.03 sprænger en bombe i Tivoli i København. 14.34 befinder Gabriel Allon sig i London og har fået øje på en mand, der bærer alle selvmordsbomberes kendetegn. Men før han når at gribe ind, bliver han standset af to betjente - med katastrofale følger. Alt tyder på, at det er al-Qaedas værk, og Allon hvirvles ind i en hæsblæsende jagt på arvtagerne efter bin Laden. Utraditionelle midler må tages i brug, og en kvinde fra Allons blodplettede fortid må sætte livet på spil for at infiltrere terrornetværket.

Anmeldelse:

Jeg havde på forhånd læst at nogle mente, at bogen mindede om nogle af de tidligere bøger... Der er ganske vist nogle ting der er det samme: Der er noget med et maleri, der er noget med nogle modige kvinder, bomber i København, Paris og London... MEN! Den er skrevet helt fantastisk, og ja, du kan genkende personer (det giver sig selv, når det er en serie), du kan se det er samme forfatter (og jeg er vild med ham) og den er genial! Men den her giver mig noget, som de andre i serien ikke gør. Denne gang er fokus ikke på nazister og jøder eller palæstinenser og jøder... Jeg elsker de historier - og jeg glæder mig til at genlæse de bøger (!), men den her går dybere ind i den verden vi har i dag samtidig med at den ikke er skrevet på den her overfladiske nymoderne måde med et grimt sprog, som flere forfattere bruger i dag... Daniel Silva skriver på en måde, så jeg får cravings, når jeg ikke må læse mere! Jeg startede fredag og var færdig søndag - og jeg elskede den! Jeg kan slet ikke vente til jeg får "En falden engel" i hænderne - selvom der nok går noget tid, da vi har lavet en regel der hedder, at jeg ikke selv må købe Daniel Silva og Dan Brown-bøger... (ØV!)

Alt i alt: Den er fantastisk - jeg forstår slet ikke, at nogen kan have noget dårligt at sige om den! Den er nutidig, den er historisk, den er fyldt med kærlighed, had, trods og mod! Den giver håb og glæde, sorg og vrede... Den er FANTASTISK og jeg er VILD med den! LÆS DEN!

Karakter:

5 ud af 5!

søndag den 5. maj 2013

Tripel chocolate chunks cookies - fordi det er lækkert!

Der er nogle opdagelser i min barsel, som var virkelig gode! Som altså virkelig virkelig virkelig var gode! Den her opskrift er en af dem! Opskriften er egentlig fra Odense Marcipan og hedder Chocolate Chunk Cookies og de bruger udelukkende hvid chokolade. Jeg elsker hvid chokolade (!), men jeg fik lyst til at gå all in og bruge både hvid, lys og mørk chokolade! Det giver altså en lækker smag, at det ikke kun er den hvide eller den lyse eller den mørke! Jeg elsker at blande de tre chokolader - og gør det også i mine muffins... Det giver et eller andet, at det skifter fra dejlig mørk chokolade til hvid nærmest cremeagtig chokolade til blød lys chokolade! Forresten var denne cookie inspirationen til at lave min kakaocookies med tripelchokoladehunks - som jo blev en kæmpe succes!

Ang. mandler/nødder: Nogle gange bruger jeg hasselnødder - andre gange mandler og andre gange igen, bruger jeg en blanding... En ting er sikkert: Det er lækkert med lidt nød i sådan en cookie!

Forresten: Nu er det jo en typisk Odense Marcipan-opskrift, så der er naturligvis marcipan i - og ja, jeg ELSKER at bruge marcipan! Det smager lækkert, det er lækkert at arbejde med, det dufter lækkert og ja... det er bare en lækker ingrediens! Det giver i den her cookie et lidt "blødt" bid midt i det hårde! - og ja, jeg bruger altid Odense Marcipan... Det kan altså bare et eller andet... Det er hverken for grov eller for fin - det er lige tilpas og smagen er super god! Jeg har prøvet billigere (og dyrere) mærker - men bliver aldrig lige så tilfreds, som med Odense Marcipan... Den er nemlig bare god! (min forkærlighed kan måske skyldes, at det er den min egen mor altid har brugt..? Men god er den i alt fald!)

Ingredienser - 24 stykker

  • 50 g. hvid chokolade
  • 50 g. lys chokolade
  • 50 g. mørk chokolade
  • 150 g. marcipan (igen - jeg bruger altid Odense Marcipan og der passer mængden fint!)
  • 50 g. mandel eller hasselnødder - eller en  blanding
  • 150 g. sukker
  • 150 g. smør
  • 1 æg
  • 200 g. hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver

Vejledning

  1. Hak chokoladen groft - gør du det for fint ødelægger du de gode chunks ;)
  2. Hak nødderne - ikke for fint og ikke for groft (husk især at det ikke må være for groft, hvis det også er til små børn)
  3. Skær marcipanen i stykker af ca. 4 x 4 mm (cirka)
  4. Rør sukker og smør blødt i Kenwooden (eller hvordan du plejer)
  5. Tilsæt ægget og rør godt!
  6. Bland mel og bagepulver i en anden skål og rør det godt sammen, så bagepulveret er fordelt og der ingen klumper er.
  7. Tilsæt chokolade, nødder og marcipan til melblandingen og rør godt rundt, så melet dækker alle de dejlige chunks!
  8. Rør melblandingen i kenwooden - hvor du har rørt smør, sukker og æg sammen.
  9. Det skal være en "ensartet" tyk dej, som hænger sammen.
  10. Fordel med to skeer eller en ske og en hånd (!) ud på pladen, der har bagepapir - jeg plejer at lave dobbeltportion og så have 16 på pladen, og der må ikke komme flere end det! Men til en portion på 24 vil jeg sige 12 på hver plade!
  11. Bag i ovn i ca. 10 minutter ved 180 grader
  12. Lad dem køle af på en plade (hvis du køler dem af på risten skal de blive på papiret!) da de ellers smulrer og går i stykker!

Det færdige resultat


Ser de ikke bare lækre ud?
Herhjemme er de højst elskede og jeg har glædet mig til at skulle vise dem til jer,
 for de er så absolut en stor favorit herhjemme!
(- og synes I ikke, at de forskellige chokolader giver en super flot cookie!)

fredag den 3. maj 2013

Boganmeldelse: Slangens Ring af Raymond Khoury

Lad det være hurtigt sagt: Den her bog var lidt svær at komme igang med! Den trak godt nok tænder de første 100 sider. Men nu er jeg blevet færdig med den og må indrømme at de sidste 100 sider gik stærkt!

Titel og forfatter:

Slangens Ring af Raymond Khoury

Han har bl.a. skrevet Den sidste tempelridder

Fakta:

Antal sider: 357
Genre: Spændingsroman
Udgivet: 2009

Plot - i følge saxo.com:

Bagdad - 2003: En amerikansk soldat træder ind i en bunkeragtig bygning og gør en forfærdende opdagelse: Rummene er indrettet som hospitalsstuer, men det har ikke været helbredelse, folk i huset beskæftigede sig med!

Libanon - nutiden: Ærkæologen Evelyn kontaktes af en af sine gamle kolleger fra Irak, der skræmt fra vid og sans søger hjælp til at få asyl i USA. 'Adgangsbilletten' vil være et gammelt kodeks, der på omslaget viser en slange, der æder sin egen hale. Evelyn ved straks, hvilken kostelig arkæologisk artefakt, kollegaen snakker om... og det er der flere, der gør! Dagen efter mødet kidnappes Evelyn, og løsesummen er det gamle kodeks.Problemet for Evelyns datter Mia er, at moderen aldrig nåede at få kodekset, og sælgeren er som sunket i jorden. Mia får hjælp af CIA-agenten Cooper og en mystisk mand ved navn Kirkwood til at finde Evelyn, før kidnapperne gør alvor af deres trussel og sender Evelyn tilbage i smådele.

Anmeldelse:

Hvad synes jeg om den her bog? Uh... Det tog ca. 200 sider (faktisk præcis 199) før jeg blev rigtig interesseret i den - og det er lige rigeligt synes jeg!
Før jeg ramte side 199 syntes jeg, at historien var langsom tenderende til at være kedelig. Den var forudsigelig og de lyspunkter der var skete, når vi var tilbage i 1800-tallet. De lyspunkter var jeg dog ret glad for! Selve historien kørte lidt i det samme riller og der skal ikke meget til at regne ud, hvordan personerne hænger sammen, hvem de er og hvem der i virkeligheden er de gode og de onde!

Efter side 199 blev historien lidt mere spændende og der begynder der at ske lidt mere. Bogen bliver mere interessant, da selve historien rent faktisk begynder at rykke væk fra utallige skudepisoder til at der rent faktisk sker en udvikling - både karaktermæssigt og plotmæssigt. - og uden at afsløre for meget, synes jeg at der er nogle gode pointer og nogle fine dilemmaer - samt at det er dejligt at forfatter har turde tænke de tanker han har gjort sig.

Alt i alt: En lang og lidt kedelig start, men når den kommer igang er den nu slet ikke værst, selvom historien stadig er forholdsvis forudsigelig. Den kører på nogle af de fordomme der findes i verden og et eller andet sted viser den et godt billede af, hvordan simple etiske dilemmaer bliver komplicerede, når det pludselig handler om magt, penge eller ja... kærlighed!

Karakter:

3 ud af 5!


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...