Hvorfor? Fordi det er lækkert lige at kunne gå ud i sin have og komme ind med lækre grøntsager og frugter osv. Jeg er vokset op med at om sommeren kom der agurker og tomater direkte fra drivhuset (noget af et chok at finde ud af prisen på en agurk i den lokale!) - og så var det næsten altid en del af måltidet! Bl.a. som denne agurksalat!
Det er min mors opskrift - og egentlig også min svigermors... Så måske er det bare den man bruger!
Men her er den i alt fald!
Ingredienser
- ½ agurk
- 1 dl eddike
- 1 dl vand
- 1 dl sukker
- Peber efter smag
Vejledning
- Riv/skær agurken i tynde skiver og hæld dem ned i dit sylteglas
- Bland eddike, vand og sukker godt sammen, så sukkeret bliver opløst
- Smag til med peber.
- Hæld sukkerblandingen over agurkerne i glasset - jeg plejer at bruge det hele
- Luk glasset og sæt det i køleskabet
Det færdige resultat
Sådan ser det ud - som man kan se kunne der sagtens være mere agurk i...
- men så havde der ikke været plads til lagen!
Så resten af agurken blev i stedet skåret i stænger, sat på bordet og vupti var de væk!
Mmh, elsker hjemmesyltede sager! Især agurker, på smørrebrød, til rødt kød og i burgere. Hjemmegjort er bare bedst (: Har selv lavet hyben/fersken kompot med vanilje og citron, og en med kanel. Håber min mor tager godt imod varene (;
SvarSlet- Anne
Lige præcis! Det kan altid bruges! - og det giver lige lidt glæde hver gang man serverer hjemmelavet agurksalat lavet af mormor og morfars agurker!
SvarSletUhh dine kompotter lyder lækre! Kan ikke forestille mig andet end at de bringer ren glæde!