Hvor mange æbler jeg bruger... Ja... Det er jeg egentlig i tvivl om, da jeg laver det af resterne af vores æbler løbende... Det betyder vi ikke smider æbler ud, men lige laver mos af de sidste 5 stykker og så i boksen! Når jeg så skal lave mosen tager jeg ca. 1 liter op!
Men jeg har også lagt mærke til, at der er mange måder at lave sådan en bondepige på og mængderne er meget forskellige! Herhjemme er manden vild med lidt ekstra makroner, så her bruger vi halvanden pose!
Ingredienser
- Æblegrød/mos - ca. 1 ltr.
- 1½ pose makroner
- 1/4 l. fløde
- Lidt chokolade
Vejledning
- Hæld alle makroner i en pose og knus dem godt (ikke til pulver) - det er forresten en genial ting at lave med ens barn!
- Hæld makroner i bunden
- Fordel lidt under halvdelen af grøden over bunden (min skål bliver større jo højere man når)
- Makroner over æblemosen (der skal være makroner tilbage)
- Resten af æblemosen over makronerne
- Resten af makronerne over æblemosen
- Pisk fløden til flødeskum og fordel over æblemosen!
- Smelt chokoladen og pynt flødeskummen!
Det færdige resultat
Den er så simpel at lave og den smager så lækker!
Den bliver altid spist op og det er nu dejligt med noget frugt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar