- af samme grund bruger jeg så også mere natron (base), da det skulle give en god syre-base-balance! (og gæt lige hvor jeg har lært det henne ;))
Disse muffins skulle jeg have med til en polterabend, så jeg lavede dobbeltportion - 48 stykker, og beholdte så 12 stykker herhjemme! De bragte lykke og det var super dejligt at kunne glæde nogle studerende - og ja, de fik lov til at beholde resten! De skulle eftersigende en tur med på universitetet!
Ingredienser - 24 stykker
Tørt
- 5 dl mel
- 1 dl ren og god kakao
- 1 knsp. salt
- 2 tsk. bagepulver
- 2 tsk. natron
Vådt
- 3 dl A38 eller cremefraice
- 1,25 dl olie (man kan også bruge smør, men synes for en gangs skyld at olien her giver den bedste krumme)
- 2,5 dl. sukker (ja, det er ikke vådt, men det skal opløses i de våde ting, så derfor skal den i det våde!)
- 1 æg
- ½ dl. citronsaft
Fyld
- 100 gram mørk chokolade
- 100 gram marcipan
Vejledning
- Bland og rør hurtigt alle de tørre ingredisenser sammen
- Bland og rør hurtigt alle de våde ingredienser sammen og rør godt, så det bliver fordelt over det hele
- Skær fyldet i ca. 5x5 mm - så har det nemlig den perfekte størrelse, når du spiser dem
- Hæld fyldet i de tørre ingredienser og rør godt rundt, så der er mel over og i alt fyldet!
- Hæld det våde i det tørre og rør hurtigt sammen - faktisk skal der røres så lidt som overhovedet muligt, så når altså tørt er vådt er det slut! (ja, det er en lidt tyk masse, men det skal det være)
- Det er vigtigt at du ikke rører for meget rundt, for ellers ødelægger du den skønne kagekrumme!
- Fordel dejen i ca. 24 muffinsforme - lidt over halvt oppe.
- Bag i 10-15 minutter (nåletest) ved 200 grader
- Lad dem køle mindst 20 minutter før du smager ;) - ellers får de ikke lov til at sætte sig og så er de forresten også brandvarme!)
Det færdige resultat
Er de ikke bare lækre? - og så er der jo ingen arbejde i dem!
Man skal knap nok rører i dejen og det der tager længst tid er jo faktisk, når de skal køle!
- Til gengæld smager de SUPER godt, dejlig svampede og knasende kant!
(og kunne bare ikke stå for de farvede muffinsforme!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar