Manden synes nemlig at det skulle fejres med lidt god mad, at jeg endelig hverken var syg eller stresset! (og det er lidt stressende at være lærer lige nu, synes jeg...) Han tog derfor et par bøffer fra Gris og Ko op! Nøjjjj det var godt og hold fast de var store! Manden spiste pænt sin egen og jeg delte med Sputnikken - som var lige så vild med det, som vi var! (Det er altså fantastisk med en søn, som spiser alt!)
- og I skal da have lov til at se den! (det er ikke lige så meget at forklare...)
Det smagte altså super lækkert! - og ja, salaten var ved siden af!
Når jeg steger bøffer bruger jeg forresten min Le Creuset Grillpande - det er en støbejernspande og den er TUNG!! Men den giver simpelthen bare de lækreste bøffer og man bruger ingen fedtstof!
Alt i alt i gør ca. sådan her:
Vejledning! (en lille bitte en!)
- Sæt panden over varmen - den skal have fuld varme i mindst 5 minutter!
- Drys lidt salt over den ene side.
- Læg bøffen på panden med den saltede side ned af.
- Drys salt på bøfferne!
- Efter ca. 5 minutter vender jeg bøfferne
- Mærk efter ca. 5 minutter om bøfferne er klar! (Den her forklare ret godt hvordan det skal mærkes, når du trykker på bøffen!)
- Tag bøfferne af!
- Sæt den til at hvile lidt, mens du gør resten klar! (den må gerne hvile i 5 minutter)
Så let er det! - og ja, mine bøffer bliver altså bare allerbedst på min LeCreuset-grillpande! Ellers har de nogle gange en tendens til nærmere at blive kogt??
Kylling er forresten ret fantastisk på sådan en pande!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar