Nå, men i en travl hverdag - som vi jo har - er det bare rigtigt vigtigt, at det at lave aftensmad kan gå stærkt - eller i alt faldt bestå af minimumsarbejde... Men derfor skal det stadig smage godt! Hvis kylling bliver lavet rigtigt smager det FANTASTISK... og bacon - sprødt og lækkert bacon... Det er da også bare super lækkert... Så de to ingredienser sammen... Det er Win-Win ;) Jeg eksperimenterer så lidt med fyldet i sådan en kylling med baconsvøb. I har allerede set min tomatpure/sennep-version - og den smagte lækkert! Jeg fik dog øje på noget tomat-pesto, som var på tilbud og så blev jeg da bare nødt til at prøve det med Kylling/bacon-kombinationen! Det bliver bare ikke meget lettere og helt ærligt... Det smagte fantastisk og er allerede blevet ønsket igen!
- og det her... Det er nemt!
Ingredienser
- 3 stk. kyllingebryst
- 3 tsk. tomatpesto
- 6 stk. baconskiver
Vejledning
- Læg 2 skiver bacon på kryds
- Placer 1 kyllingebryst på krydset
- Smør 1 tsk. tomatpesto over den side på kyllingebrystet, som vender op mod dig.
- Sno baconskiverne rundt om kyllingen, så den er pænt pakket ind.
- Gør det ved alle tre
- Placer på fad og steg i ovnen ved 200 grader i ca. 45-60 minutter - hold øje med dit bacon, det viser bedst hvornår kyllingen er klar.
Det færdige resultat
Et stykke færdigt kyllingebryst med tomatpesto og svøbt i bacon.
Lidt lækkert, ik? Eller som Sputnikken siger: MAMMAM!
Aftenens tallerken: Kylling med tomatpesto og svøbt i bacon, kogte kartofler, fyldte champignon (opskrift kommer senere) og græsk dressing fra Knorr lavet på Änglamark Thise cremefraice fra Thise Mejeri - og det var lige hvad vi trængte til!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar